skip to Main Content
Menu
HVOR LANGT KØRER DU PÅ EN OPLADNING?

HVOR LANGT KØRER DU PÅ EN OPLADNING?

Der er ikke nogen, der ved præcist hvor langt du vil køre på din elcykel, fordi det er meget afhængigt af din egen indsats, din vægt, mange stop, modvind, bakker, korrekt dæktryk og hvilket assistanceniveau du vælger.
Der er fra forskellige firmaer mange gæt på hvor langt man kører på en opladning. De bruger ord som “op til” o.l. og opgiver et meget stort kilometertal, som sikkert kan lade sig gøre med en professionel cykelrytter i sadlen og medvind.
Cykelland har kunder som glædesstrålende fortæller, at de har kørt 120 kilometer på en opladning. Men du skal ikke regne med, at det er det du kører. De fleste kunder kører 40–70 kilometer på en opladning.

Hvad så om vinteren? De lave temperature vi oplever i vinter halvåret, vil nedsætte dit batteri’s rækkevidde. Her er nogle gode råd til hvordan du bør behandle og beskytte dit batteri, så kulden ikke har alt for stor negativ effekt på din elcykel’s batteri.

Oplad altid dit batteri ved stuetemperatur, her er det vigtigt at batteriet har opnået stuetemperatur inden opladningen påbegyndes.

Oplad dit batteri hver gang du har været ude og køre. Du kan ikke oplade dit batteri for tit.

Det en rigtig god ide at tage batteriet med indenfor når du parkerer cyklen i længere tid. Feks. mens du er på arbejde.

Parkerer du din cykel i et skur, hvor det om vinteren kan blive meget koldt, vil temperaturen være med til at, forringe dit batteris rækkevidde. Oplad altid inde ved stuetemperatur.

Hvis du i en periode ikke benytter din elcykel, så bør du 1-2 gange om måneden sætte dit batteri til opladning. Det er med til at forlænge dit batteri’s holdbarhed.

En velkendt egenskab ved alle Li-ion-batterier er, at de er følsomme i lave temperaturer. Dette skyldes, at den anvendte kemi er modtagelig for temperaturvirkninger. Det betyder, at ved temperaturer under 10º er opladningstiden generelt længere, og der er mindre effekt og mindre energi tilgængeligt. Styrken vil blive væsentligt reduceret ved lave udetemperaturer. Dette skyldes, at energien i batteriet ikke flyder så let når det er koldt. Ved temperaturer under 10°, skal du tage hensyn optil et 15% tab, og ved temperaturer under 0° kan kulden endda medføre et tab på 20-30% af effekten. Det betyder, at hvis du eksempelvis har haft en rækkevidde på 40 km ved 20°, vil den være ca. 10 km mindre ved 0°. I modsætning til aldringseffekten, er temperatureffekten dog midlertidig. Så når den omgivende temperatur stiger igen, vil rækkevidden vende tilbage til det gamle niveau. Dette gælder også for batteriets opladningstid. Jo lavere temperaturen er, jo længere tid tager det at oplade.

Med Venlig Hilsen

Cykelland

CYKELLAND UDVIDER I EL!

Hos Cykelland er vi igang med at udvide vores elcykel program.

Vi har fået hele 2 nye mærker:

Fuji & Breezer. I kan se hele vores elcykel program her

Back To Top